Februar måned – en af de værste af slagsen i historien – blev endnu en måned i rækken med store tab og faldende tillid til aktiemarkedet.

Den forsatte udsigt til faldende indtjening i mange virksomheder og en banksektor, der i vores del af verden, er direkte eller indirekte på statsstøtte, skræmmer med rette, stadig investorer verden over.

Efter at have fulgt udviklingen i økonomierne – og ikke mindst den finansielle sektor det seneste års tid står en ting mere og mere klart: verden står overfor en meget alvorlig krise, der formentlig vil vare adskillige år. Tingene har udviklet sig endnu værre end de fleste havde forestillet sig og håbet om at se store stigninger i aktiemarkederne kan vise sig kun at være et håb.
Vi er dog meget overbeviste om, at vi ovenpå de seneste måneders store fald vil se kraftige stigninger i de kommende uger. Mange aktier er historisk billige, hvilket før eller siden vil tiltrække investorerne.

For investorerne i MS Invest er det en ringe trøst, at deres penge er blevet væsentligt bedre beskyttet mod tab, sammenlignet med, hvis de havde investeret i aktiemarkedet generelt eller i andre investeringsforeninger. Alt andet lige står investorerne i MS Invest nemlig bedre end mange andre aktieinvestorer.

I februar faldt MS Invest Value Aktier med 8,9 % mod verdensindeksets fald på 11,6 %.

MS Invest Value Aktier udbetaler udbytte på kr. 1,50 pr. bevis.
Skattemæssigt vil udbyttet blive fordelt med kr. 0,65 som kapitalindkomst og kr. 0,85 som aktieindkomst. Udbyttet afregnes dagen efter generalforsamlingen, som finder sted tirsdag d. 28. april 2009.

Klik her og se faktaark

Hold dig opdateret med nyhedsbrevet fra MS Invest – klik her

 

  • © Middelfart Sparekasse • Havnegade 21 • 5500 Middelfart • CVR 24 74 48 17