Trenden fra 2. kvartal forsætter

Ved udgangen af oktober havde hovedparten af selskaberne i S&P 500 aflagt regnskab for 3. kvartal. Trenden fra 2. kvartal, hvor mange selskaber leverede indtjening bedre end forventet fortsatte, men det kniber forsat for de fleste selskaber at opnå den omsætningsfremgang, der på længere sigt er en forudsætning for, at kunne øge indtjeningen.

Aktiemarkedet begynder at vise træthedstegn ovenpå 7 måneders ubrudte stigninger. Det viser sig blandt andet ved, at markedet i mange tilfælde reagerer negativt på positive overraskelser.

Der begynder at brede sig tvivl blandt investorerne om hvorvidt økonomierne er ved at være gennem det værste, eller om det hele blot er holdt kunstigt oppe af politikernes mere eller mindre heldige forsøg på at stimulere økonomierne.

Ser man på prisfastsættelsen af aktiemarkedet er der god grund til bekymring. I USA handles markedet på et P/E niveau omkring 18-19 på forventet 2010 indtjening. Der er med andre ord mere end taget forskud på glæderne.

Blandt de defensive forbrugsaktier og medicinalselskaberne, der udgør 85 % af porteføljen, mærkes krisen kun i mindre omfang. Mange af disse aktier har fortsat et pænt potentiale og vil med rimelig sikkerhed klare sig en del bedre end det øvrige marked, når aktiemarkederne atter kommer under pres.

Klik her og se faktaark

Hold dig opdateret med nyhedsbrevet fra MS Invest – klik her

 

  • © Middelfart Sparekasse • Havnegade 21 • 5500 Middelfart • CVR 24 74 48 17