Aktiemarkederne er fortsat fokuseret på gældssituationen i Grækenland og det politiske slagsmål i USA om størrelsen af nedskæringerne på de offentlige udgifter, eventuelle skatteforhøjelser og en ny beføjelse til regeringen om at måtte stifte mere gæld.

Der er fortsat ingen problemer, der bliver løst med hensyn til at stoppe gældsætningen i hverken Europa eller USA, men man forsøger blot igen og igen at udskyde de uundgåelige beslutninger om, hvor der skal skæres i udgifterne. Jo længere man venter med at standse landenes overforbrug desto større bliver smerten, når der ikke længere er en vej udenom.

Vi har fortaget en større omlægning af porteføljen i juni måned. En stor del af aktierne har indfriet vores forventninger og er steget så meget i værdi, at vi har valgt at sælge aktierne i selskaberne helt eller delvist, da vi anser potentialet for mere eller mindre udtømt.

Til gengæld har vi haft mulighed for at købe nye selskaber, der alle vurderes at have et væsentligt potentiale.

Vi har solgt alle aktierne i Sara Lee, Walgreen og Astellas Pharma. Herudover har vi reduceret beholdningerne i Danone, Sanofi, Novartis, Diageo, GlaxoSmithKline, Heineken, CVS Caremark og Coca-Cola.

De seks nye selskaber i porteføljen er RWE og Metro fra Tyskland, France Telecom og Vivendi fra Frankrig samt de amerikanske selskaber Hewlet Packard og Archer Daniels Midland. Vi forventer, at hvert af disse selskaber har et potentiale på 50-100 % over de næste 2-3 år.

Se opdaterede oplysninger om porteføljesammensætningen

Download PDF med fakta om MS Invest

 

  • © Middelfart Sparekasse • Havnegade 21 • 5500 Middelfart • CVR 24 74 48 17