Aktiemarkederne har i den forgangne måned været forholdsvis rolige.

Ovenpå de store stigninger – siden bunden i marts – afventer markedet en smule nervøst de første sikre tegn på, at der virkelig er et lille opsving på vej, og at der ikke kun er tale om, at økonomierne ikke længere forværres. Stigningerne har været størst i de meget konjunkturfølsomme selskaber, men i den forgangne måned er investorerne begyndt at sælge disse igen af frygt for at opsvinget vil lade vente på sig. Det har betydet, at de mere stabile fødevareaktier og medicinalselskaberne har klaret sig relativt godt, hvilket også afspejler sig i det relativt gode afkast for foreningen.

Henover sommeren forventer vi et forholdsvist stille marked, men vi ser gode muligheder for, at vi om nogle måneder atter vil begynde at se en opadgående markedsbevægelse.

Kontantbeholdningen i MS Invest er ca. 13 %. Vi håber på, at de kommende måneder vil byde på gode muligheder for at købe de konjunkturfølsomme aktier på lavere priser end i øjeblikket.

Som altid, går sikkerhed frem for potentielt afkast, og vi vil vente lige så længe, det er nødvendigt, for at få aktierne til de rigtige priser, så alle investorer kan få et sikkert og godt langsigt afkast.

Flot performance i MS Invest’s første leveår

MS Invest blev etableret 24. juni 2008 og har i et turbulent marked klaret sig ganske fornuftigt.

Nedenstående tabel viser en sammenligning fra MorningStar, hvor det ses at MS Invest år det seneste år har præsteret et afkast på -4,9% og år til dato (01.01.2009 – 24.06.2009) et afkast på 10,9%.

MorningStar_juni_2009
Kilde: Sammenligning via MorningStar

Vi ønsker alle investorer en rigtig god sommerferie.

Klik her og se faktaark

Hold dig opdateret med nyhedsbrevet fra MS Invest – klik her

 

  • © Middelfart Sparekasse • Havnegade 21 • 5500 Middelfart • CVR 24 74 48 17