Aktiemarkederne i regnskabernes tegn

Aktiemarkederne stod i regnskabernes tegn i april. Overordnet set fik vi generelt gode regnskabstal at se, der for det meste var bedre end forventningerne. Det helt overordnede billede af virksomhedernes tilstand er, at de er finansielt meget stærke, men at de samtidig er utrygge ved at skulle investere i den vestlige del af verden på grund af usikkerhed om både det fremtidige vækstpotentiale og ikke mindst den politiske situation.

Som ventet blev Francois Hollande ny præsident i Frankrig, hvilket næppe vil medføre så store ændringer i forholdet til resten af Europa, som nogen frygter.

Valget i Grækenland blev et protestvalg mod de politiske partier, der har siddet ved magten i årtier, og som har medført et økonomisk sammenbrud. Grækenland vil vi helt sikkert komme til at høre meget mere til i de kommende måneder, og enden på hele den græske tragedie bliver med større og større sandsynlighed et exit fra Euroen. Det vil i sig selv være betydningsløst for resten af Europa, men problemet alle vil være optaget af, vil være hvad der efterfølgende potentielt kan ske med Irland, Portugal, Spanien og Italiens medlemskaber af møntunionen.

Som vi ofte har skrevet, har vi langtfra hørt det sidste til de Europæiske og for den sags skyld amerikanske gælds problemer, men vi kan blot glæde os over at verdens befolkninger ikke holder op med at bruge medicin, drikke øl, vin eller vand eller købe ind i deres lokale supermarked. Derfor vil virksomhederne i vores portefølje trives rimelig godt uanset udfaldet af ovenstående problemer.

Se opdaterede oplysninger om porteføljesammensætningen

Download PDF med fakta om MS Invest

 

  • © Middelfart Sparekasse • Havnegade 21 • 5500 Middelfart • CVR 24 74 48 17